Gode højtlæsningsbøger

Foto af bogen Fiskepigen

Fiskepigen (10-16 år)

Fiskepigen er en vidunderlig højtlæsningsbog, der udfordrer sin læser og sætter spor og gør indtryk. Det er oplagt at højtlæse bogen, så man sammen kan udforske, opleve og undre sig. Et søskendepar befinder sig på en ø. I et hus, der ligger på øens højeste punkt. Det regner uafladeligt, det stormer, og vandet stiger og …

Fiskepigen (10-16 år) Læs mere »

Bogen af En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger

En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger (8-12 år)

Højtlæsningen af En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger var for mig nærmest essensen af alt det bedste, en højtlæsning kan give – fordybelse og nærvær. Bogen vender blikket højt mod stjernerne og dybt dybt ned i den russiske Bajkalsø. Bogen zoomer ind og dvæler ved bittesmå skabninger; tanglopperne. Sådan findes der bøger, der udfordrer …

En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger (8-12 år) Læs mere »

Bogserien Holly

Holly (9-12 år)

Holly-serien er en god selvlæsningsserie til barnet, der kan lide mysteriebøger. Men forvent ikke nogen klassisk mysteriefortælling, for her har vi med en ny type skurke og helte at gøre. Serien er også fin til højtlæsning, men den lefler ikke for den voksne læser. Der fortælles for fuld skrue, lige som barnet kan lide det. …

Holly (9-12 år) Læs mere »

Bogen Petruska Weingartens halve hjerte

Petruska Weingartens halve hjerte (6-11 år)

Petruska Weingartens gravsten er fundet et hemmeligt sted i Søndermarken. Jeg leger med stedsspecifik højtlæsning i min rolle som børnelitteraturformidler på Biblioteket Frederiksberg. Sammen med en kær kollega jagter jeg stemningsfulde steder til højtlæsning og tilrettelægger rekvisitter, der sætter børns tanker i gang. Tak til Maren Auzias for produktion af en fortræffelig gravsten. Tak til …

Petruska Weingartens halve hjerte (6-11 år) Læs mere »

Bogen Katten med den knurrende mave

Katten med den knurrende mave (6-11 år)

Katten med den knurrende mave er et nyskrevet finsk eventyr, spundet over klassiske eventyrkomponenter. Vi møder en lille pige uden navn, der er mindre end markens harer. I skarp kontrast står den grotekst store kat, hun får følgeskab af. I et anfald af konstant grådighed æder katten alt på sin vej: to hære, menneskers tanker …

Katten med den knurrende mave (6-11 år) Læs mere »

Bogen Gro

Gro (10-13 år)

Adam O. har beriget os med en ny dystopisk verden at dykke ned i. På velkendte københavnergeografiske steder snor fiktionen sig rundt og fortryller og forvrænger verden, som vi kender den. Lige så dejligt og finurligt og velskrevet som successerien Den rustne verden gjorde det. Men universet er mere dystert, som en slags børnelitteraturens Gotham …

Gro (10-13 år) Læs mere »

Bogen Den hemmelige rejse

Den hemmelige rejse (8-12 år)

En eventyrlig historie, som rammer bredt i målgruppe og egner sig til både højtlæsning og selvlæsning. Forsiden sælger virkelig ind hos min 9-årige søn. Den blev hurtigt peget ud til ”den her skal vi læse”. Jeg er enig. Lækre forsidefarver; natblå og orange mystik. Et barn går på vandet. Et søuhyre. Historien er allerede begyndt …

Den hemmelige rejse (8-12 år) Læs mere »

Bogen Drømmeslot

Drømmeslot (7-10 år)

Jeg kunne godt bruge et lille drys sne, inden vinteren er ovre. Vil I også have den sidste rest vinter med, så kan Drømmeslot give jer en rigtig vinterhistorie med magi og spænding. Bogen egner sig godt til højtlæsning, eller til selvlæsning fra 9 år. Men den er også fortrinlig at familielytte på bilturen. Det …

Drømmeslot (7-10 år) Læs mere »

Bogen Underlig fisk

Underlig fisk (8-10 år)

Da Livs bedste veninde pludselig får en ny ven, bliver hendes skolehverdag med ét trist og indholdsløs. Ja, faktisk helt uigenkendelig. Mon ikke de fleste børn har prøvet det?: At blive usynlig for en stund i klassens sociale dynamikker. Farveløs og gennemsigtig, så hele ens eksistens med et svinder bort, når bedstevennen pludselig vender blikket …

Underlig fisk (8-10 år) Læs mere »