Fiskepigen er en vidunderlig højtlæsningsbog, der udfordrer sin læser og sætter spor og gør indtryk. Det er oplagt at højtlæse bogen, så man sammen kan udforske, opleve og undre sig.
Et søskendepar befinder sig på en ø. I et hus, der ligger på øens højeste punkt. Det regner uafladeligt, det stormer, og vandet stiger og stiger. Vi befinder os i en verden, hvor oversvømmelser og klimakatastrofer er en del af hverdagen. En pige og hendes lillebror er alene hjemme oppe i huset på bakketoppen, og vandmasserne har isoleret dem, så de har været overladt til sig selv i dagevis. De har vand at drikke, men ikke meget mad.
Storesøsteren, som er historiens jegperson, kæmper for at redde sin lillebror og sig selv fra vandmasserne. En rørende kamp. En balanceakt af de svære, for lillebror Frede må ikke blive nervøs og begynde at dunke panden i gulvet. Der er noget med Frede. Meget peger i retning af en autismediagnose. Frede bliver let utryg. Han spørger og spørger i det uendelige om, hvor mor og far er henne.
Flere forskellige bevidsthedsspor snor sig mellem hinanden. Der er Fredes verden, som består af fantasilege med dinosaur og legetøjsbiler under køkkenbordet i en beskyttende fantasiverden, der indkapsler ham i en tryg illusion og skærmer ham fra de truende vandmassers katastroferealitet. Og der er det realistiske ydre drama, som jegfortællerens gennemgår, hvor hun forgæves kæmper med at få strømgeneratoren til at virke og få maden til at slå til. Disse to spor udfolder sig i teksten.
Det tredje spor udfolder sig i bogens billedside og skildrer jegfortællerens sanser, følelser og fantasier. Blændende flotte undervandsillustrationer af alt det, der en gang var landjord, men som nu er undervandsby, hvor fiskestimer snor sig mellem bygninger og over fodgængerfeltet med den grønne gåmand i det lysregulerede kryds.
Undervandsverdenen trues af en kæmpefiske med skarpe tænder, men den prydes også af en havskildpadde, som storesøsteren så på den lykkelige familierejse en gang – skildpadden er gammel, klog og beroligende. Illustrationerne er dramatiske og fantasiæggende. Der eksperimenteres med tekstens grafiske opsætning, som strøs ud over siderne i mønstre, der indlejrer sig i illustrationerne, og der er også et par opslag med effektfulde foldeud-sider.
Det lyder meget finurligt med alle disse fortællespor, og det er det også. Men det er også fascinerende, hvordan fortællingen falder meget naturligt med så sindrig en fortællekonstruktion.
Frede er bange for vand og kan ikke svømme. Så hvordan får jegfortælleren fragtet dem begge over til fyrtårnet? Båden bliver svær at styre, Frede bliver endnu sværere at styre. Vil det lykkes hende at få gang i strømgeneratoren, så de får lys, og redningshelikopteren kan finde dem?
Klik her, og lån bogen på biblioteket. Eller køb bogen hos din lokale boghandler.
Fiskepigen
Søren Jessen
Gyldendal, 2020
100 sider
Målgruppe: 10-16 år
Tema: Klimakamp, klimakatastrofe, undervandsverden, autisme, søskendekærlighed
Læs også: Se også Klimabøger 2021 (6-13 år), og Klimabøger til store børn (11-16 år). En anden undervandsverden, der skildres som grafisk fortælling er serien Krypto (9-13 år), som stilmæssigt dog er meget anderledes end Fiskepigen. Søren Jessen har også skrevet Ørkenfeber (9-12 år), som har et klimatema og foregår i et tørkeunivers.
