Køn og identitet i børnelitteraturen

Køn og identitet er et tema, der vinder mere og mere frem i børnelitteraturen. Naturligt nok, kan man sige, da vores kønsopfattelse er under transformation i disse år.

Tre fremtrædende nye titler på det danske børnebogsmarked er oversat fra norsk. Fælles for de tre bøger er, at det er det præpubertære eller netop pubertære barns følelser og erfaringer, der skildres. Det før-seksuelle fortælleperspektiv, så at sige. Og det er et tankevækkende og interessant perspektiv at blive draget ind i.

Børnene i de tre bøger må kæmpe for omverdenens accept af, at de føler sig som et andet køn end det, de fik tildelt ved fødslen, eller at deres livs første forelskelse er i et barn af samme køn. Heldigvis er der ingen af romanpersonerne, der kæmper kampen alene. Men det indtryksfulde er også den hjerteknusende bevidsthed om, at visse børn i den virkelige verden måske ikke har nogen at kæmpe sammen med. For med de tre bøger står det lysende klart, hvilken sårbar situation børnene befinder sig i.

Jeg tilhører en generation, hvor kønsidentitetens nye former og kønsneutrale pronominer må forklares for mig af yngre generationer. Transformationen af kønsopfattelsen sker ikke med udgangspunkt i min generation. Frisættelsen af køn og identitet er de unges fortjeneste – og nu altså også børnebøgernes, der beriger os med fortællinger om kønsidentitet fra børneperspektivet.

Ti knive i hjertet (10-13) og Vi skulle have været løver (11-14) behandler emnet meget nænsomt, respektfuldt og med stor pædagogisk sans. Begge titler træder en eksemplarisk sti, der viser, hvordan børn og voksne på bedste vis kan tackle udfordringerne med intolerance og fordømmelse. Hør lige her! (13-15 år) er til tider bralrende politisk ukorrekt og driller den pæne norske hyggelige ordentlighed. Men bogen slipper af sted med det og gør os klogere i al sin uoplyste charme.

Facebooklinkedin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Leave the field below empty!