Foto af bogen Nordlys - rejsen til Jotundalen

Nordlys – rejsen til Jotundalen (10-14 år)

Nordlys-serien er meget stemningsfuldt illustreret og går rent ind hos især de 10-12-årige. De blå og grønne nordlys-nuancer dominerer illustrationerne og taler ind i serienavnet.

Fortællingerne er i høj grad billedbårne og med meget lidt tekst. Nogle opslag i bogen er helt uden ord, og der er mange opslag med kun få ord. Dyr, natur og væsner er alt sammen meget nordisk: dunkle fyrreskove, bjørne, ulve, vikinger, trolde – krydret med magi og mytiske elementer.

Den unge Sonja er fuld af udlængsel og eventyrlyst. Hun har et særligt bånd til sin onkel Henrik. Henrik er en enspænder, der rejser ud alene i lange perioder, og Sonjas store ønske er at kunne rejse med ham. Men Henrik mener, hun er for ung.

Til Sonjas konfirmation forærer Henrik hende et sølvspænde af vikingeguld, som ender med at bringe hende ind i en magisk nordisk verden. Onkel Henriks rejser viser sig at have været mere eksotiske, end Sonja har forestillet sig. Den nye verden er fascinerende – og farlig.

Klik her, og lån bogen på biblioteket. Eller køb den hos din lokale boghandler.

Nordlys – rejsen til Jotundalen (bind 1)
af Malin Falch
oversat fra norsk af Marie Brocks Larsen
Turbine, 2020
168 sider

Målgruppe: 10-14 år
Emne: nordisk univers, mange billeder – lidt tekst, eventyrverdener, venskab og fjendskab
Læs også: Hvis man vil læse billedtekster i genren nordisk mytologi, er Peter Madsens tegneserieklassiker Valhalla (9-14 år) oplagt. Krypto-serien er et godt bud på eventyr i en maritim undervandsverden.

Facebooklinkedin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Leave the field below empty!