Temaer: Detektivarbejde, mysterier, gåder, hemmelige koder, blomsters betydning, girlpower, spænding, historisk fortælling.
En kort og fængende grafisk fortælling om Enola Holmes, som er lillesøster til den berømte detektiv Sherlock Holmes. Da deres mor forsvinder, må Sherlock give op. Alle spor ender blindt. Men Enola har indblik i kvindernes verden og finder spor, som alle andre overser.
Men det er ikke det eneste mysterium, Enola kaster sit skarpe detektivblik på i bogen. En adelig dreng kidnappes, og også her er Enola et skridt foran i opklaringsarbejdet.
Vi kender allerede historien om Enola Holmes fra den mere teksttunge bogversion: Sagen om den forsvundne markis (12-14 år) og fra filmatiseringen på Netflix. Denne grafiske bogudgave af fortællingen får alt det væsentlige med på bare 58 sider.
Bagerst i bogen er et fint afsnit med Enolas hemmelige noter, som vækker læserens indre detektiv. Her er et overblik over blomsters betydninger og beskrivelsen af den kodeskrift, som Enolas mor brugte til at sende hende meddelelser. Man kan også læse de noter, der hjalp Enola til at opklare mysterierne i bogen.
Klik her, og lån bogen på biblioteket, eller køb den hos din lokale boghandler.
Enola Holmes – sagen om den forsvundne markis
Af Serena Blasco
Cobolt, 2024
58 sider
Målgruppe: 10-14 år
Læs også: Sagen om den forsvundne markis (12-14 år). Mit navn er Justice – Mordene på Highbury House (10-13 år).