Bogen Underlig fisk

Underlig fisk (8-10 år)

Da Livs bedste veninde pludselig får en ny ven, bliver hendes skolehverdag med ét trist og indholdsløs. Ja, faktisk helt uigenkendelig.

Mon ikke de fleste børn har prøvet det?: At blive usynlig for en stund i klassens sociale dynamikker. Farveløs og gennemsigtig, så hele ens eksistens med et svinder bort, når bedstevennen pludselig vender blikket væk fra en. Langt de fleste børn bliver heldigvis synlige igen, når en ny kammerat får blik for dem. Sådan er det med hovedpersonen Liv her i bogen. Hun får røde kinder og røde sko. Gudskelov.

Men bogen har også øje for smukke farvestrålende fisk. Unikke fisk – og børn, der eksisterer i skolegården uden at skulle færdes to og to som matchende par i et vendespil. Ord og billeder slår lyrisk kortfattet temaet an. Rammende og vedkommende og i flot samklang.

Bogen kan selvlæses, men egner sig godt til at læse højt sammen og til at samtale om.

Boganbefaling, kort og godt!

Det er ikke alle de væsentlige bøger til de 8-14-årige, jeg når at give en længere omtale. Sådan er det med bogen her.

Hvis den har fanget din interesse, kan du læse mere om bogen inde på bibliotek.dk, hvis du går via linket her. (Klik på bogens titel inde på sitet).

Underlig fisk
Af Rebecca Bach-Lauritsen
Illustreret af Lea Hebsgaard Andersen
Alinea 2021
22 sider

Målgruppe: 8-10 år
Temaer: venskab, at føle sin udenfor, at være unik

Facebooklinkedin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Leave the field below empty!