Radio Popov er god læsning til barnet, der kan lide finurlige bøger, og som vil kunne lide at lune sig ved tanken om bøgernes samlende kraft og omsorgsfulde fællesskab.
Alfred er et forsømt barn. Hans mor findes ikke mere, og hans far er fraværende – fysisk fraværende, idet han ofte er bortrejst. Men også fraværende i måden han omgås og taler til Alfred på. Alfred ved end ikke, hvad han selv hedder. Eller, måske har han en svag erindring om et navn. Men Alfred findes ikke længere som ”et du”.
En dag går det helt galt. Faren er rejst afsted, som altid uden at give besked til Alfred, men denne gang har han glemt at lægge penge til Alfred, som er sulten og ikke kan købe mad. Da det ser værst ud, sender ”luskeren” et æble, en sandwich og et par varme stribede uldsokker ind gennem brevsprækken. Pakket ind i avispapir.
Luskeren, eller Amanda Løvhus, som hun hedder, er en del af et netværk af finthørende folk, der kan mærke de forsømte børns trængsler – som kan høre deres suk, og hvad der nager det enkelte barn. Alfred flytter ind hos Amanda og bliver for første gang i sit liv en del af et ”vi”. Han starter radiokanalen Radio Popov, hvor forsømte børn kan lytte med, når han fortæller om lige præcis de ting, han ved, man har brug for at høre som forsømt barn. Om alt lige fra gode bøger og billige madretter, børnene kan kokkerere i deres forældres fravær.
Alfred læser gerne avis. Det får ham til at føle sig som en del af verden. Og bøger, som næsten er endnu bedre, da de får os til at føle os som en del af en hvilken som helst verden.
Radio Popov trøster forladtheden i os alle – forsømte børn eller ej. Bogen forsikrer os om, at nogen med særlige ører hører os og taler til os i Radio Popov. Litteraturen, bøgerne, tager os i hånden. Barnets ensomhedsfølelse er en grundpræmis, jeg tidligere er stødt på i den finske børnelitteratur. De voksne er fraværende, men det udspringer ikke nødvendigvis af en ond vilje. Som den kærlige Mumimor i Troldvinter, der går i vinterhi og snorksover intetanende, mens Mumitroden må kæmpe trøstesløse kampe alene i ensomhedens vinter.
Midt i al deres modgang træder de ensomme børn heldigvis i karakter som kompetente børn, eller ”funktionsdygtige” børn, som de kaldes her i Radio Popov.
Radio Popov er virkelig en særlig bog. Sådan en, man ikke rigtig kender fortilfælde af, og som undervejs virkelig kan gå alle veje – man ved end ikke, om bogen udvikler sig i realistisk eller magisk retning. Bogen har ikke et klassisk plot og spændingsudløsning. Men den har hele tiden små kroge i læseren og fodrer os med hændelser, der undrer og overrasker. Det er en bog, der går sine egne veje.
Radio Popov (8-14 år)
Af Anja Portin
Oversat af René Semberlund Jensen
Straarup & Co, 2021
300 sider
Målgruppe: 8-14 år
Temaer: ensomhed, næstekærlighed, forældresvigt, bøgernes samlende kraft
Læs også: den finske Et monster i skabet, hvor de anonyme voksne også tematiseres.
