Bogen Overlevelse

Iltjagt: Overlevelse (9-12 år)

Rødtnes er eminent til at skrive bøger, hvor læseren ikke falder hen et øjeblik, og hvor spændingskurven aldrig dropper. Efter den ene spændende hændelse befinder man sig allerede i optakten til den næste. En god selvlæsningsbog til tweenageren, der kan lide spænding og et raskt fortælletempo.

Søskendeparret Alex og Liam lever i en fremtidig verden uden ilt. Hvis man skal leve og trække vejret, må man købe sig til ilt på flaske, som fås i forskellig kvalitet og pris. Lyder scenariet bekendt? Så har du nok læst serien Ilttyv (12-16 år) af samme forfatter om søskendeparret Troy og Shay, der på tilsvarende vis må klare sig på egen hånd og kæmpe for penge til morgendagens ilt.

Når ens iltflaske løber på sidste time, er man villig til det meste, og de korrupte omgivelser tester børnene af og sætter dem i skæbnesvangre dilemmaer.

Hovedpersonerne har fået nye navne, og handlingen er twistet og har fået nye handlingselementer, så den passer til den yngre målgruppe. Dygtigt gjort af en forfatter, der tydeligvis har helt styr på sine målgrupper. De sort/hvide illustrationer af Tina Burholt underbygger spænding og dramatik og rammer det dystopiske fremtidsunivers spot on. Godt match!

Vi venter utålmodigt på de næste bind i serien herhjemme.

Boganbefaling, kort og godt!
Det er ikke alle de væsentlige bøger til de 8-14-årige, jeg når at give en længere omtale. Sådan er det med bogen her.

Hvis den har fanget din interesse, kan du læse mere om bogen inde på bibliotek.dk, hvis du går via linket her. (Klik på bogens titel derinde).

Overlevelse
Bind 1 i serien Iltjagt
Af Nicole Boyle Rødtnes
Illustrationer af Tina Burholt
Alvilda 2021

Målgruppe: 9-12 år
Emne: sci-fi, dystopia, venskab, klasseforskel, søskendesammenhold
Læs også: serierne Zombie zoo (lix 13, 8-10 år), Rød og blå (14-16 år), Ilttyv (12-16 år) af samme forfatter

Facebooklinkedin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Leave the field below empty!