Bogen Forsvundet

Forsvundet (10-14 år)

Denne bog ender godt! Ja, jeg beklager denne spoiler. Men bogens start er så ubærlig, at jeg selv sad og ønskede, nogen ville give mig den garanti. Forsvundet egner sig godt til barnet, der er nysgerrig efter at høre om andre kulturer, om liv der er anderledes end ens eget.

Et søskendepar, Lola og Amit, efterlades alene hjemme, mens deres far er på forretningsrejse. Han skal bare være væk et par dage. Men faren kommer ikke hjem. Dagene går, og børnenes bekymringer tager til. Strømmen i lejligheden slukkes, huslejen betales ikke, og til sidst sættes børnene på gaden – uden noget netværk af familie eller venner.

Det er en barsk omgang. Men også en stærk og rørende fortælling, hvor læseren tager sig en ordentlig følelsesmæssig rutsjetur – ned, og op igen. Det er oplysende læsning og et blik ind i en helt anden verden, end den vi selv omgiver os med i lille Danmark. Vi møder et klasseopdelt samfund, hvor afstanden mellem rig og fattig er større end den, vi kender.

Men det er også fortællingen om venskab, når man har allermest brug for det.

Lån bogen på biblioteket ved at klikke på linket her.

Forsvundet
Af Ele Fountain
oversat af Julie Rotne
Gads Børnebøger, 2021
237 sider

Målgruppe: 10-14 år
Tema: Søskendekærlighed, venskaber, fattigdom, gadebørn, indblik i Indien

Facebooklinkedin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Leave the field below empty!