Temaer: spænding, tempofyldt fortælling, overraskende magi i hverdagen, den udvalgte, Sydamerika, stammefolk, venskab, ophav og familie.
Olivia er en helt og aldeles gennemsnitlig teenagepige. Lige indtil en gammel sær mand opsøger hende og
fortæller, hun stammer fra en indianerslægt i Sydamerika og ikke fra forældrene i villakvarteret i en forstad
til Aarhus. Olivia ved ikke helt, hvad hun skal tro. Men fra denne dag begynder det langsomt at gå op for
hende, at hun er anderledes end sine jævnaldrende.
Der har været små tegn undervejs. Olivias brækkede kraveben, der heles på rekordtid. Men efter mødet
med manden tager det fart med alt det mystiske. Olivia er i stor fare, viser det sig, og et folks overlevelse
afhænger af hende.
Plot og spænding og fortælletempo er skruet godt og sikkert sammen og holder læseren fanget gennem
hele fortællingen.
En spændende slutning afrunder bogen – og efterlader læseren sulten efter næste bind i serien.
Klik her, og lån bogen på biblioteket. Eller køb den hos din lokale boghandler.
Krigerpigen
1. del af bogserien Skyfolket
Af Jacob Weinreich
Politiken, 2024
174 sider
Målgruppe: 10-14 år
Læs også: Tyvefældens forbandelse (10-13 år) af Kasper Hoff, Ulvetunge (7-12 år) af Sam Thompson