Solvogteren er god højtlæsning for barnet, der kan lide historier, som taler til følelserne og empatien. Bogen er mesterligt illustreret af Lisa Aisato, der må siges at være blandt børnelitteraturens ypperste illustratorer for tiden. Jeg læste den med min 8-årige, og vi var begge tryllebundet fra først til sidst. Fortællingen rammer noget almenmenneskeligt og er interessant for folk i alle aldre.
Lilja bor i en verden uden årstider. Uden dag og nat. Hun lever i et evigt tusmørke, hvor regnen uafladeligt siler. Solvogteren har nemlig taget solen til fange, og hele livets puls er gået i stå. Alt visner. Planterne og menneskerne bliver farveløse og forarmede. Aisato løfter historiens billedside til store højder. Mere farveløs og trøstesløs kan denne tilstand vist ikke skildres i billeder.
Lilja bor alene med sin bedstefar. Faren, moren, bedstemoren og to søskende har de mistet. Noget er sket. Genstande og minder fra de forsvundne familiemedlemmer er samlet i dragkisten. Hemmeligheder holdes skjult, undertrykt, og der er så meget, man ikke må spørge om eller sige til nogen.
Solen, varmen, glæden. Hvad sker der, når dette tages ud af livets ligning? Lilja drømmer om forår og om et kram fyldt med bedstefarkærlighed. Men hun lever som en plante uden lys – også hvad angår bedstefarens akavede berøring og manglende fysiske kontakt med hende. Noget er helt galt.
Hver tredje dag bringer Liljas bedstefar frisk frugt og grønt til den lille bys hungersramte indbyggere. Lilja finder ud af, grøntsagerne ikke kommer fra drivhuset. Hun følger efter bedstefaren ad en mørk sti gennem skoven og føres til en ukendt dal, hvor alt er frodigt i overflod. På bogens sider sker en eksplosion af farver, smag og dufte. Essensen af forår og sommer skrives frem. Lilja mæsker sig i frugt og grønt, og vi hører om ærternes sprødhed, og hvordan de ruller på tungen. Alt dette finder Lilja i dalen. Hun finder også en dreng, hun holder i hånden.
Men dalen skal holdes hemmelig for de udhungrede folk i byen, ellers mister Lilja adgangen til den. Følelsen af uretfærdighed vokser i hende. Hvorfor skal hun have lov til at mæske sig, når folk i byen sulter? Lilja står foran sit livs forår, ungdomstiden, og hun samler alt sit ungdommelige mod og kaster sig ud i en kamp for at rette op på universets ubalance, en kamp for at få solen tilbage og give befolkningen livsglæden tilbage.
Der er noget nærmest bibelsk eller mytologisk over fortællingen. Plager kastes over menneskeheden. Trofasthed, afsavn og næstekærlighed tematiseres. Der er profetier om solens genkomst, og universets ubalance skal genoprettes. Men der kan bestemt også læses en miljøtematik ind i historien.
Til marts måned næste år, når solen er forsvundet i grå dagsregn, så tror jeg, min til den tid 9-årige og jeg vil sende Lilja en tanke og bede hende tage kampen op med Solvogteren, så solen igen kan sættes fri og skinne for os med lys og varme. For bogen er en hyldest til årstidernes skiften og efterlader os med en dybtfølt taknemmelighed for denne forunderlige foranderlighed.
Solvogteren
Af Maja Lunde
Illustreret af Lisa Aisato
Godt oversat fra norsk af Mette Stepnicka
Turbine, 2021
200 sider
Målgruppe 8-12 år
Type: Glæden ved årstidernes skiften, børn kæmper for retfærdighed, sorg og afsavn bearbejdes, mesterligt illustreret værk.
Læs også Snesøsteren (6-12 år), som er første bind i denne årstidsserie, og som er skrevet og illustreret af samme fantastiske duo. Eller læs andre af de bøger, Lisa Aisato har illustreret, fx Pigen, der ville redde bøgerne (7-11 år), skrevet af Klaus Hagerup.
