Et monster i skabet er finsk og forunderlig! Væsner fra den finske urgrund vender verden på hovedet. Den fantasifulde højtlæsningstrilogi spænder bredt i alder og vil kunne højtlæses for søskende med aldersforskel. Første bind er udkommet på dansk, og vi er et par stykker herhjemme, der næsten ikke kan vente på de næste to.
Far arbejder. Han er fraværende og bortrejst i en sådan grad, at de tre børn Hilla (11 år), Kaapo (9 år) og Maikki (6 år) ikke længere kan huske hans udseende og kalder ham Den Usynlige Stemme (fra telefonen). Mor er travl og udaset. Men denne sommerferie har en lottogevinst beriget hende med et velfortjent 2-ugers wellnessophold i Lapland foruden en hushjælp, der skal passe børnene.
Kort før afgang ringer det på døren. Til alles forbløffelse viser hushjælpen sig at være et kæmpestort beskidt og støvende monster med sortbrun tjavset pels og gule boldøjne, der ruller rundt i hovedet. Et monster uden sprog, og tilsyneladende uden videre behov, moses ind i lejlighedens kosteskab. Som en grotesk form for au pair. En lyssky besøgende, som moren skriver under på skal forblive en hemmelig gæst. På vej ud ad døren når Mor at lægge plast over sofaen, så det rene hjem skånes bedst muligt mod den beskidte barnepige, og så overlades børnene ellers til sig selv og monstret i skabet.
Men børnene handler heldigvis på egen hånd. I en obskur bog fra biblioteket læser de om monstres levevis og føde, og imødekommer monstret på menneskelig vis. Særligt Kaapo fordyber sig i den tykke monsterbog, bladrer rundt og opbygger viden. Maikii fornemmer det hele anderledes intuitivt. Hendes badekåbe bliver indimellem levende og fortæller afgørende hemmeligheder om monstrene. Det viser sig nemlig, at flere af byens mødre er erstattet af disse pelsede væsner.
En talende badekåbe, en usynlig stemme, et monster i skabet foruden en række andre forunderlige væsner – hvor får forfatteren det fra? Altså, nu er det nok de færreste, der husker mumitroldebogen Troldvinter så godt som jeg. Men dem, der gør, vil huske badehuset, der om vinteren bebos af vinterskabninger. Badekåben, der ser ud til at være levende, de usynlige mus og forfaderen – en lille monsteragtig skabning, der bor i badehusets skab, og som er kulsort og beskidt af kakkelovnen, han også opholder sig i. På trods af Too-tickis formaninger lukker Mumitrolden forfaderen ud af skabet og skaber stor ravage, da forfaderen ommøblerer hele mumihuset og hænger malerierne på hovedet.
Og det er netop også det, børnene gør i denne historie. De sætter deres monstre fri. De flytter ud i en teltlejr nær skoven og lever af sære sandwich, som et monster har klasket sammen med sine ubehjælpesomme næver – et tårn af lag på lag af æg og marmelade og sennep.
Der fortælles i en dejlig uudgrundelig tone. Der er ingen fordømmelse eller løftede pegefingre i beskrivelserne af den fraværende far. Det konstateres bare, at han havde været så meget væk, han var blevet usynlig. Fanget i en snestorm i juni … Ligesom det konstateres, at han kom hjem, tog forældrerollen på sig og agerede forældre for alle teltlejrens børn, da han lige havde vænnet sig til rollen. Sådan er verden bare så sær og uforståelig, det hører livet til – her i bogen og måske også i virkelighedens verden.
Selvom der er meget finsk arvegods at finde i fortællingen, er det en bog på sine egne præmisser og skrevet til en målgruppe, der lige er et par år ældre end mumibøgernes. Slutningen er dejlig overraskende og får læseren til at glæde sig rigtig meget til de to sidste bind i trilogien!
Illustrationerne trækker bogen i retning af den yngre del af målgruppen, men er meget vellykkede og har en sanselig sødme, der giver enhver lyst til at mærke støvet kildre i næsen, når man borer hovedet ind i monsterpelsen, og til at befinde sig i favnen på den kraftfulde skabning, når den løber afsted på eventyr med en fart som en tivoliforlystelse.
Et monster i skabet
af Tuutikki Tolonen
oversat af Siri Nordborg Møller
Illustreret af Pasi Pikänen
Turbine, 2020
303 sider
Målgruppe: 7-13 år
Type: Fantasivæsner, børn “klarer ærterne”, børns særlige evner, fascinationen af “det anderledes”, fraværende/nærværende forældre
