Om Læseland

Læseland anbefaler gode børnebøger til de 8-14-årige og giver ideer til, hvordan læselunkne børn kan gøres bogglade. Kun de allerbedste bøger udvælges og omtales.

Bloggens forfatter
Bloggen skrives af mig, Nicoline Dahlberg. Uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab med speciale i børnelitteratur. Jeg er børnelitteraturformidler på Biblioteket Frederiksberg og har tidligere arbejdet en årrække som forlagsredaktør.

I mit arbejde på biblioteket møder jeg både bogslugere og børn med bogvægring. Min hverdag er fuld af dialog med børn og forældre omkring bøger og læsning. Hvilke bøger får det enkelte barn til at læse, og hvordan kan jeg iscenesætte bøgerne, så de fænger? I afsnittet Bogglæde deler jeg mine erfaringer med og tanker om børns læselyst. I afsnittet Gode børnebøger kobler jeg bogtitler med en beskrivelse af, hvilke børn jeg vil anbefale bøgerne til. Børn er forskellige, og der er mange veje ind i bogglæden.

Jeg læser selvsagt en masse børnebøger, og bloggen her er mit ”kladdehæfte”, hvor jeg nedfælder de bogtitler, jeg synes er særligt gode. Bloggen giver mig overblik over min læsning og hjælper mig til at sætte ord og struktur på mine tanker om børns læselyst. Men mest af alt er bloggen lavet for at dele det hele med dig.

Velkommen til!

Du kan kontakte mig på nicoline@laeseland.dk

eller i formularen her: